125  MW2    NT     S124    tor 19. april. 2007     9:56:03   

MW2 NYHEDERNE: KOST OG SUNDHED nyhederneMW2.dk      

aa

142 TONS GAMMELT KØD BESLAGLAGT

 

Sidste års kødskandaler har tilsyneladende ikke afskrækket danske fødevare-virksomheder.

 

Fødevarekontrollens rejsehold, det såkaldte kødpoliti, har på et halvt år beslaglagt 142 ton gammelt kød.

 

Samtidig har det fået fat i flere virksomheder, der ommærkede fødevarer, havde rottelort på lageret og på andre måneder svindlede med fødevaresikkerheden.

 

Fødevarekontrollanterne fra de ti fødevareregioner arbejder for at nå alle kontrolbesøg, og det er dag også som regel dem, der gør kødpolitiet opmærksom på, hvor de kan finde gammelt kød.

 

Forklaringen fra virksomhederne er ofte den, at de lige stod for at skulle smide kødet ud.

Samtid.

 

Læs om kødskandalen i januar: HER

 

 MW2 NEWS leverer overblik over fødevaresvineriet

 

 

NYT MADMÆRKE SNYDER FORBRUGERNE

 

Du kan ikke stole på et nyt ernæringsmærke, som fødevaregiganter i Europa vil sætte på morgenmad, yoghurt og flødeost, mener Forbrugerrådet

 

Kellogg’s skriver på sin morgenmad, at én portion vejer 30 gram.

Men en undersøgelse fra Ernæringsrådet viste for et par år siden, at skoleelever spiser meget større portioner af de sukrede morgenmadsprodukter. Børnene fylder helt op til 60-70 gram i skålen.

Derfor mener Forbrugerrådet, at den europæiske fødevareindustris nye ernæringsmærke vildleder forbrugerne i stedet for at vejlede dem til at spise sundere.
 

Sideløbende med den danske regerings arbejde med ’spis’ mærkerne har EU-kommissionen gjort sig overvejelser om, hvordan EU kan hjælpe forbrugerne til at lægge sundere fødevarer i indkøbskurven.

Anledningen er, at mange borgere i de europæiske lande er overvægtige.

 

Læs mere om mærket der snyder: HER
 

 

PESTICIDER I DANSK FRUGT

Butikker markedsfører sig som miljøbevidste og økologiske, men bugner af udenlandsk frugt og grønt, der ofte er sprøjtet mere end danske varer. Også danske avlere presses til at sprøjte mere.

Det sker, fordi supermarkederne - og forbrugerne efterspørger billige varer med unaturligt lang holdbarhed og varer uden pletter og rynker.

Ifølge agronom Klaus Paaske fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet er de danske avlere i ulige konkurrence med udenlandske leverandører.

”Ugebrevet Søndag Aften” har vi den opfattelse, at EU bl.a. skal fungerer, som en overordnede organisation der skal forhindre konkurrenceforvridning, og forbrugerne aldrig har efterspurgt billige varer med unaturligt lang holdbarhed.

Derimod har vi en stærk mistanke om, at detailhandlerne hellere importerer de billige varer med unaturligt lang holdbarhed - øvrigt uden hensyn til forurenende transport med fly og lastbiler – netop fordi det giver de handlende en større profit at sælge frugter med pesticider, end frugter uden.

Det bør regeringspartiet Venstre af hensyn til forbrugernes sundhed gøre noget alvorligt ved. UBS jan2007.

Læs mere om gift i frugt: HER

 

 

MW2 NEWS leverer overblik over fødevaresvineriet

 

 

PLATUGLERI MED ULOVLIGE FØDEVARER FORTSÆTTER

Tyve tons kød, ost og brød på et fryselager i Taastrup er blevet beslaglagt af Fødevarekontrollens Rejsehold.

Fødevarerne var for gamle eller mærket forkert. Varerne tilhører en lang række grossister, som opbevarede kød, ost og brød med henblik på videresalg til butikker og restauranter.

Blandt det beslaglagte er der 3,5 ton fødevarer, fortrinsvis kød, brød og ost, hvor holdbarhedsdatoen var overskredet. Desuden blev der fundet varer med forkert mærkning eller emballage og en lang række andre uregelmæssigheder.

Fødevarestyrelsen er i gang med at gennemgå de beslaglagte varer, som enten vil blive destrueret eller frigivet, når og hvis virksomhederne lader sig korrekt registrere eller autorisere.

Forbrugerminister Carina Christensen siger, at én måde at komme svindelen til livs på er at samkøre forskellige registre, for eksempel SKAT og fødevaremyndighedernes. Det skriver DR Nyhederne/Indland 11. januar 2007.

Læs mere: HER

 

MW2 NEWS leverer overblik over fødevaresvineriet

 

 

KIRSEBÆRSAUCE TILBAGEKALDES

 

Scandic Food tilbagekalder et parti Skælskør Kirsebærsauce i 500 grams kartoner, som er under mistanke for at indeholde metalstykker.

Det drejer sig om Kirsebærsauce – i alt 15.288 kartoner – der er leveret til Netto-butikker. Saucen er solgt den 16., 17. og 18. december fra butikkerne og har følgende holdbarhedsdatoer: 14.03.2008 E6, 14.03.2008 E7, 14.03.2008 E8, 14.03.2008 E9.

Scandic Food råder forbrugerne til at smide kirsebærsaucen væk eller afleverer den tilbage til butikken. tv2 Nyhederne 18.dec.06

 

SÅDAN ER DET BARE

 

Carina Christensen er hendes navn, 34 år ung, dynamisk konservativt medlem af folketinget med stor erhvervserfaring, forhenværende møbelfabrikant og nyudnævnt familie- og forbrugerminister med ansvar for det vi spiser.

 

Carina Christensen (K) blev i april frikendt i Sø- og Handelsretten for ulovlig fremstilling af kopimøbler, og har netop overdraget ansvaret for sin møbelfabrik til andre bl.a. sin sambo Henrik Holm Rasmussen, direktør for Rugballe Møbelfabrik A/S i Middelfart.

 

Rugballe Møbelfabrik A/S er udover, at være kendt for retslige tvister om piratkopiering, også - ifølge Arbejdstilsynet - kendt for et dårligt arbejdsmiljø.

 

Sø- og Handelsrettens frifindelsesdom er anket til Højesteret. I følge Berlingske Tidende forventes det, at sagen mod hende kommer op en gang i 2008, således er der ikke noget at komme efter. Sådan er det bare.

 

Før sin udnævnelse til minister var Carina Christensen uddannelsespolitisk ordfører med sans for besparelser i undervisningen

 

Om andre politiske områder mener Carina Christensen bl.a.:

- at den stigende søgning til privatskolerne skal bremses ved at give den enkelte folkeskole bedre mulighed for at skabe sig en selvstændig profil.

- at  privathospitaler ikke er en trussel mod den lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet.

- at en kontanthjælpsmodtager, der siger nej til et job eller aktivering bør miste kontanthjælpen.

- at staten bør sikre landbruget økonomisk kompensation, når landmændene lider tab pga. sygdomme eller frygt for sygdomme som kogalskab (BSE)

- at den danske asylpolitik er for restriktiv.

Carina Christensen ser frem til et fortsat godt samarbejde med Dansk Folkeparti. Venstres Inger Støjberg, ser det som et succeskriterium, at Carina Christensen som ny minister kan køre videre i samme rille som Barfoed, det skriver Ekstrabladet.

Sådan er det bare, siger den nyudnævnte minister, der nu vil bruge juleferien til at sætte sig grundigt ind i sit nye ansvarsområde. Ubsa.

Kend din fødevareminister. Læs mere: HER

Hvad andre mener om Carina Christensen. Læs: HER og HER

MW2 NEWS leverer overblik over fødevaresvineriet

 

ENDELIG BLEV BARFOED FYRET

 

De konservative retter nye anklager imod Dansk Folkeparti, efter at regeringens støtteparti onsdag aften pressede Lars Barfoed (K) til at gå af som familie- og forbrugerminister.

 

Den nu tidligere minister beskylder DF for at blokere for regeringens ønske om en bred politisk aftale, der en gang for alle kunne sikre regeringens opbakning til sin fødevarepolitik.

 

Formålet med et nationalt fødevarekompromis var netop at få lukket munden på regeringens kritikere, så den for regeringen så belastende sag kunne bliver ryddet af vejen.

Men
Dansk Folkeparti ville selv have æren for en række nye initiativer, der skulle sikre en bedre fødevarekontrol.

»Det er sådan, at
Dansk Folkeparti vælger, at det kun er dem, man må lave aftaler med. Og så kan de bare trække stikket ud bagefter«, siger Lars Barfoed. Stemningen på Christiansborg mellem Dansk Folkeparti og de konservative er isnende kold.

Derfor appellerer venstre-toppen til, at alle besinder sig.

»Jeg tror, at alle parter kan se, at det ikke kan fortsætte på denne her måde. Ellers får vi en ny statsminister, der hedder Helle Thorning-Schmidt. Og det er vi jo enige om at undgå«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der beklager den hårde kritik af DF fra både Lars Barfoed og partileder Bendt Bendtsen.
Ubsa 15.dec06

 

Læs om DF og regeringens fnidder og bedrag: HER

 

Læs mere om hvad Hjort Frederiksen ikke beklagede sig over: HER

 

Læs mere om regeringens støtteparti: HER

 

 

MW2 NEWS leverer overblik over fødevaresvineriet


--------------------- 15.december 12.28 ----------------------

 

 

KØDPOLITI GIVER BØDE FOR GAMMELT KØD

 

Det nyoprettede kødpoliti har udskrevet en bøde på i alt 30.000 kr. til indehaveren af Oksekød Engros i Sorø. Bøden blev givet for ulovligt salg af mindst otte tons for gammelt kød og for at have solgt mindst 18 tons kamben uden holdbarhedsdato til restauranter og pizzariaer. Det skriver Jyllands-Posten.

 

Det meste af kødet er formentlig spist, men virksomheden har solgt af det fem år gamle kød til langt ind i 2006, så vi er i øjeblikket i gang med at sende lister ud til fødevareregionerne med navne på de virksomheder, som har aftaget kødet«, siger Michael Rosenmark til Jyllands-Posten.

Virksomheden fik udover bøden på 30.000 kroner et påbud om at fremsende et egenkontrolprogram for, hvordan virksomheden fremover vil skille sig af med gamle varer.
MW2 News 14.dec06

 

Læs mere om madsvineriet: HER

 

Læs om årsag og baggrund for uhumske fødevarer: HER

 

MINISTER BARFOED BØR FYRES

Rapport slår fast, at familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) har svaret uklart i Folketinget. Alligevel har statsministeren ikke mistet tilliden til sin minister.

Det skal ikke koste ministertaburetten at give forkerte svar til Folketinget.

Det fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde.

»En række af de svar, der blev givet, også før Lars Barfoed blev minister, har ikke været tilstrækkeligt klare. Det eneste, jeg kan sige til det er, at det skal svar til Folketinget være«, siger statsministeren, der nægter, at sagen skal koste Barfoeds ministerpost.

Læs mere om Barfods overtrædelser og en statsministers utrolige holdning til lovgivning og madsvineri: HER  

65 TON GAMMELT KØD BESLAGLAGT

 

Fødevarestyrelsens nye rejsehold har netop optrevlet sin første store sag.

I Slagelse har den lokale fødevareregion med hjælp fra det nye rejsehold beslaglagt mere end 65 tons gammelt kød, hvoraf noget er op til fire år gammelt, hos kødgrossisten Oksekød Engros Aps. Det oplyser TV2/Nyhederne.

Fødevareregionen i Ringsted har beslaglagt kød fra flere grossister i området, men det største parti stammer fra den ene kødgrossist.

Rejseholdet er blevet oprettet i kølvandet på især forårets kødskandaler, hvor virksomheder er blevet taget med flere år for gammelt kød på deres lagre.

I april blev der beslaglagt fem ton gammelt kød, hvoraf noget var op til ti år gammelt. Og senest i september var den gal igen, da et dansk firma blev taget i at importeret syv tons gammelt kyllingekød fra Tyskland.

 

Læs: HER

Rottelort i supermarked i Kødbyen læs: HER

 

September 2006

FED MAD KAN GØRE OS DEPRESSIVE

 

Depression kan blive danskernes nye livsstilssygdom.

 

Ny hjerneforskning tyder nemlig på, at åreforkalkninger i hjernen kan føre til depression.

Når danskerne ryger, drikker og spiser fed mad hjemme i hjørnesofaen, sætter de ikke kun kroppens trivsel på spil.

Saftige burgere og sprøde pomfritter giver nemlig forkalkede blodårer, og ny hjerneforskning tyder på, at åreforkalkninger i hjernen hos nogle mennesker kan føre til depression.

»Vi tror, at man for eksempel ved at sænke sit kolesteroltal og spise ordentligt kan formindske sin risiko for depressioner«, fortæller Rikke Dalby, der er forsker ved Center for Psykiatrisk Grundforskning.

Hun har opdaget, at ændringer i blodkar i visse områder af hjernen giver depression, og de forandrede blodkar kan skyldes forkalkede blodårer.

Rikke Dalby understreger, at der også er mange andre årsager til sygdommen, men usund livsstil giver dårligere odds i kampen mod en depression.

ritzau

 

 

GAMMELT KØD ER IGEN BLEVET SOLGT I DANMARK

 

Tonsvis af kød med stærk overskredet salgsdato er blevet beslaglagt i Tyskland. Ifølge myndighederne er flere tons solgt til en mystisk dansk virksomhed.

 

Den danske virksomhed, som skulle have købt over syv ton gammelt kyllingekød fra det tyske frysehus i München, eksisterer slet ikke i nogen danske registre.

 

Fødevarestyrelsen i Danmark vil i de nærmeste dage undersøge sagen nærmere i samarbejde med de tyske fødevaremyndigheder og EU kommissionen. 

 

Politiken 4.sept. 2006 

 

Lovgivning og kontrol virker ikke læs: HER

 

 

MW2 leverer overblik over fødevaresvineriet

 

 

SKANDALERNE MED DEN MAD VI SPISER FORTSÆTTER

 

Lars Barfoeds problemer som forbrugerminister er øjensynlig kun lige begyndt. Det samme gælder danske forbrugeres vanskeligheder med at købe friske madvarer! 49 nye kontrolrapporter fra mad-grossister, som Ekstra Bladet har opsnappet, fortæller den beskidte historie om, hvordan det ene uappetitlige firma efter det andet bevidst svindler med egenkontrol og mærkning. Antikke agerhøns, gammelt oksekød, forældede pølser samt æg og ost med udløbne sidste salgsdag-mærkater bliver sendt på markedet påstemplet nye salgsdatoer.

 

Mange gangstere er på listen. Nogle af dem spiller åbenbart sammen med de dyrlæger, der skal forestille at kontrollere madkvaliteten, skriver Ekstra Bladet.

 

Flere fødevarevirksomheder er meldt til politiet. Det gælder bl.a. Skara Meat Packers K/S i Vejen, Uni Catering i Brabrand, og BC Catering i Aalborg.

 

Det var BC catering der solgte sundhedsskadelige polske hindbær.

 

Læs mere om Ekstra Bladets afsløring: HER

 

Læs om det politiske ansvar for skandalerne: HER 

  

 

DANSK FOLKEPARTI GODKENDTE RISIKO FOR MADSVINERI

 

10 år gammelt kød. Hindbær skyllet i kloakvand. Pålæg der er for gammelt. En fødevarekontrol, der i årevis undlader at kontrollere tusindvis af virksomheder, som skal sælge fødevarer. Alt sammen med venlig hilsen Dansk Folkeparti. 

Mange er blevet syge, seks ældre døde af gift i hindbær.

Dermed påtager Dansk Folkeparti sig entydigt ansvaret for de ulækre fødevarer. Når de har tillid til Lars Barfoed, så har de også erklæret sig tilfredse med, hvordan de er blevet informeret om konsekvenserne af deres besparelser, siger Socialdemokraternes fødevareordfører, Jens Peter Vernersen.


Jens Peter Vernersen henviser til, at der er skåret over 200 mio. kroner på fødevarekontrollen med stemmer fra Dansk Folkeparti. Over 250 ansatte blev fyret pga. nedskæringer.

Christian H. Hansen: Det er fordi, det for os handler om at hjælpe ministeren, øh eller hjælpe situationen, sådan skal udtrykket vel være, med at komme med nogle forslag til, hvordan vi kan få rettet op på det her i stedet for at fokusere på, at nu er der en minister, der går af, og det er så det.

Læs mere om madsvineri: HER

Dansk Folkeparti er glad for dyr læs: HER

------------------------ 11.april 09.28 --------------------------

 

SØTUNGE MED UDLØB I 2001 FUNDET I KØLEHUS

 

Fødevarekontrollen i Rødovre har ved en razzia fundet 10 tons gamle fødevare i et frysehus i Sydhavnen. Nogle var over 5 år gamle, skriver Politiken.

 

Tholstrup Catering fik den tilsynsførende til at spærre øjnene op. For her lå 70 kilo søtunge, hvis holdbarhed udløb for omkring fem år siden - i 2001. Desuden var der gamle trøfler, rejer, pighvar, blæksprutter og andre fødevarer. I alt 213 kilo.

 

Størst var gevinsten hos virksomheden Nordic Poultry Import A/S. 

.
De tilsynsførende fandt 5,8 ton kyllingestrimler og andekød, der stod på en palle pakket ind i film.
Holdbarheden var overskredet med mere end et år.

 

Kontrolchef Allan Bagge fortæller, at aktionen i Sydhavnen var inspireret af sagen om Thulin Kød Engros, der solgte gammelt kød til restauranter.

 

»Vi tænkte, at kan man finde så meget hos Thulin, så kunne det være interessant at se, om vi også kunne finde gammelt kød andre steder, siger Allan Bagge.

 

Listen over gammel mad er enorm læs mere: HER

 

 

------------------------ 05.april 12.38 --------------------------


FAKTA TRÆKKER NITRIT-SALAMI TILBAGE

Et parti 25 grams Sally Salami-snack solgt i Fakta-butikker over hele landet trækkes tilbage, fordi de ulovligt indeholder konserveringsmidlet natriumnitrat (E251).

Mennesker, der er allergiske over for nitrit, kan få allergiske reaktioner, hvis de spiser pølserne. De er nemlig ikke mærket med, at de indeholder E251.

Det parti Sally Salami-snack, der trækkes tilbage, har produktionsdato 9. feb. 2006 og udløbsdato 29. juni 2006.

Forbrugere, der har købt pølserne, opfordres til at levere dem tilbage til butikken.

Læs mere om svigt i madkontrollen: HER

Læs tidligere omtale om giftstoffer og råd i maden: HER

------------------------ 29 mar 12.38 --------------------------

KØB IKKE PERLESLIK FRA MØN

Virksomheden Perleslik på Møn trækker nu slikposer med blandet slik tilbage fra butikkerne.

Det sker efter, at Fødevareregion Øst, har opdaget, at der var kommet gammelt slik i poserne, og at de i flere tilfælde var mærket med for lang holdbarhedsdato.

Forbrugere, der har købt slikposer fra Perleslik, opfordres til at levere dem tilbage til de butikker der har solgt de gamle vare.

Den ulovlige ommærkning af slikposerne blev opdaget ved en kontrol i den virksomhed, som pakkede og mærkede slikposerne for Perleslik.

Læs mere om kontrollen med fødevarerne: HER 

Læs tidligere omtale om giftstoffer og råd i maden: HER

Hvem har ansvaret for Fødevarekontrollen læs: HER

 

MW2 leverer overblik over fødevaresvineriet

FORRETNINGER SÆLGER FORDÆRVET PÅLÆG

Supermarkeder sælger pålæg, som indeholder for mange bakterier, og i nogle tilfælde er varerne direkte sure og fordærvede.

Det er ikke bare gammelt kød, der er blevet solgt til forbrugerne.

Seks ud af ti pakker pålæg, som Fødevarestyrelsens laboratorium undersøgte for B.T., var for gammelt og indeholdt alt for mange bakterier i forhold til styrelsens vejledende grænser.

To ud af de 10 testede produkter var direkte sure, halvfordærvede og lugtede.

Det er bestemt ikke i orden. Produkter med så høje tal bør ikke sælges, siger Niels Daugaard Sørensen, dyrlæge i Fødevarestyrelsen.

Det undersøgte pålæg var fra fem forskellige supermarkedskæder. Super Brugsen, Kvickly, ISO og Spar dumpede ved testen. Kun pålæg fra Føtex kom igennem uden anmærkninger.

Læs tidligere omtale af rådden mad: HER

Læs mere: HER

------------------------ 27 mar 12.38 --------------------------

KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER TILLADT I ØKOLOGISK MAD

Danmark tabte kampen i EU for at kunne opretholde et forbud mod nitrit og nitrat i økologiske kødprodukter.

Det potentielt kræftfremkaldende tilsætningsstof nitrit anvendes i stort set alle almindelige kød- og pålægsvarer for at hæmme bakterievækst.

Med EU-afgørelsen vil nitrit og nitrat nu også kunne bruges i økologiske varer. Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed erkender, at det er et nederlag for Danmark.

Vi er blevet stemt ned i en sag, som vi har lagt meget vægt på. Jeg har henvendt mig til kommissæren både skriftligt og mundtligt. Derfor er det selvfølgelig utilfredsstillende for den danske regering, at sagen er endt, som den er, siger Lars Barfoed. Lars Barfoed  er "uforstående overfor", at det ikke lykkedes Danmark at samle europæisk støtte til en afvisning af forslaget.

Problemet med tilsætningsstofferne er, at nitrat kan omdannes til nitrit, der igen kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødprodukterne.

Kun Danmark og Belgien stemte imod, da EU-Kommissionen satte forslaget om at harmonisere de europæiske regler for økologi til afstemning i den Stående Komité for Økologi.(NT 24mar06)

Læs mere om kræftfremkaldende nitrosaminer: HER

Læs om vitaminer og kræfthæmmere: HER

Læs om økologisk mad i skolerne: HER

------------------------ 24 mar 15.45

 

  --------------------------

nitrit og nitrat    -    det er så rart

MERE RÅDDENT KØD

I sidste uge indrømmede Fødevarestyrelsens vicedirektør, ridder af Dannebrogsordenen Henrik G. Jensen i DR Kontant, at Thulin Kød Engros ikke var blevet kontrolleret fra 2000 til 2004.

Nu har styrelsen sendt en redegørelse til Forbrugerminister Lars Barfoed, men her er hverken sagen om Tannis Food eller et andet tilfælde af Thulin Kød Engros' salg af dårligt kød nævnt.

Men myndighedernes svigt er langt større end først antaget. Thulin har nemlig også købt kød af et firma, der var indblandet i en stor tysk kødskandale.

Socialdemokraternes fødevareordfører, Karen Hækkerup, der har fulgt den tyske kødskandale nøje, er skarp i sin kritik af myndighedernes manglende kontrol af Thulin Kød Engros.

Det går ud over min fatteevne, at man ikke undersøger, hvem der sælges videre til, for det er jo klart, at det breder sig som ringe i vandet, og selvfølgelig skal man undersøge alle led, mener Karen Hækkerup.

- Det er naturligvis ikke alle virksomheder, som er kommet med i redegørelsen, og der bliver ved med at komme virksomheder til, lyder forklaringen fra Henrik G. Jensen, Fødevarestyrelsen.(NT 24mar06)

Læs tidligere omtale af mad-svineriet: HER og HER

Læs mere om myndigheders svigt: HER

Ministeren må stilles til ansvar. Læs: Her

 

På MW1+2 nyhederne er der link i teksterne til uddybende baggrundsartikler

------------------------ 22 mar 12.38 --------------------------

Start: s 110  -  s 120  -  s 121s 122 - s 123 - s 124 - s126 - s127 - s128
 

  Indland    Udland    Penge    Navne og mærkedag

side 110 Nyheder MW2 <- tilbage til -> Ugebrevet Søndag Aften