Notat om Ferdinand Victor Emanuel Olsen. Vores oldefar, Chr. Peter Valdemar Olsens bror

af Torben Koefoed Olsen og Mogens Weile, opdateret 22. november 2008

 

Om Ferdinand Victor Emanuel  Olsen og hans kone Emillie Elisabeth Schmidt:

 

 

 

Victor Olsen blev født den 9. oktober i 1859 i Vordingborg. Han var gift med Emilie Elisabeth Henriette Schmidt, født i Skelskør den 21. dec. 1863. Elisabeth var datter af murermester Ludvig Schmidt og Louise F. A. Meyer. Faddere ved Elisabeths dåb var: Louises mor Emilie Meyer og murersvend, C. Schmidt, af Skælskør.

 

 

 

 

 

I 1888 og ved FT 1890 boede Victor og Elisabeth i Fuglebjerg. I 1902 boede de i Saxogade 4, 3 sal. Victor var handelsrejsende. Victor døde i 1917, 58 år gammel af Rosen/blodforgiftning (en Streptokok bakterie som gik i blodet) i hjemmet på Halls Alle 6 Kbh. F. Han blev begravet på Frederiksberg Sogns *Assistentskirkegård. Elisabeth Schmidt døde i 1903, kun 39 år gammel af Tuberkulose på Frbg. Hospital, hun blev begravet samme sted som Victor. Hun var mor til 4 børn, den yngste *Ella var kun 3 år. Elisabeth Emilie Henriette boede i 1903 på Henrik Ibsensvej 8. Kbh. F. Her flyttede familien ind den 21. oktober 1902.  Ellas datter er nulevende Lillian Engblad.

 

Deres børn var: Ineq ”Elene” Olsen, Anna Margrethe Olsen, Ivan Olsen og Ella Augusta Olsen. De flytter igen. I folketællingen i 1906 oplyses kun børnene på Halls Alle 6: Inoq Elena Margrethe f. 1888, Anna Margrethe f. 1890, Ivan f. 1893 og *Ella Augusta f. 1900.

I 1916 havde Victor telefon nr. Vester 141x.

Victor var både fadder og forlover til mange af vores familiemedlemmers barnedåb og vielser.

Victors datter Ineq Elene Margrethe blev gift den 28. marts 1914 med elektriker Niels Frederik Nielsen, f. 1891 i Stenderupgade 9 i Lendemark ved Stege. Victor var forlover.

 

Victors søn Ivan Olsen blev gift den 20. sept. 1919 med Dora og enkemand i 1937. Fra februar 1923 til 14. april 1932 boede han på Vesterbrogade 14 B, tæt på sin arbejdsplads tøjforretningen Westerby. Ivan flyttede til Schubertsvej 6 st. tv. og boede her til den 13. maj 1933, flytter herfra til Pile Alle 24, året efter flytter han atter, denne gang til Erantisvej 13, 1sal tv. Flytningerne stopper ikke her, året efter er adressen Mjøsengade 11, herefter Backersvej 6. Fra 1939 til 1943 Peder Lykkesvej. Ivans sidste bopælsadresse i 1966 var Rodosvej 7 E, 1sal tv. Kbh. S. Ivan Olsen døde den 25. februar 1966.

Ivans datter Karen blev gift med Sivertsen Nielsen. Karen døde den 21. januar 2008 og blev begravet samme sted som sin far og mor. Hun boede på Rådmand Steins Alle 22. Hendes søn Ole Sivertsen Nielsen bor i dag (2008) på Bornholm.

 

Se dokumentationer og fotoside om Victor Olsen og hans børn mm.

 

*Frederiksberg ældre kirkegård blev anlagt samtidig med kirken i 1734.  I 1865 fik den nyt navn til: Frederiksberg Sogns Assistentskirkegård, senere Solbjerg Parkkirkegård.

 

 

 

 

Ved Victor Olsens og Elisabeths børns barnedåb var fadderne købmand Ejner Kaufmann og Elisabeths søster ”Elene” Kaufmann - født Schmidt i 1859 i Vester Flakkebjerg, Skælskør, hendes fulde navn var: Elene Frederikke Johanne Schmidt - og faddere var også vores oldeforældre Chr. Peter Valdemar Olsen og Ida Blohm.

 

Elisabeth Emilie Henriette Schmidt havde flere søskende, hendes bror var: Andreas Wilhelm Schmidt, født d. 8. aug. 1856, Skælskør. Elisabeth, Elene og Andreas far Ludvig Schmidt havde en bror, han hed Christian Wilhelm Schmidt. I 1865 fik han en søn med sin kone Agnete Johanne, sønnen fik navnet: Christian Johan Ferdinand Schmidt.

 

 

 

Sammenfald:

 

Ved Lilly Kaufmann Hansen dåb i 1901 var de samme personer faddere som ved Victors børns dåb, nemlig Ejner Kaufmann og Elena Kaufmann, som var Elisabeths søster og Victor Olsens svigerinde. Lilly Kaufmann Hansen fik både sin fars og mors efternavn. Hendes forældre var grosserer Valdemar Hansen og Ina Kaufmann. Familien boede på Halmtorvet 5 i 1901. Et sted er også en Nicoline Hansen fra Skælskør nævnt. Det tyder på, at Lilly Kaufmanns mor, Ina Kaufmann var søster til Ejner Kaufmann? Noget tyder også på, Nicoline Hansen var Lillys farmor. 

   

 

 

Lilly Kaufmann Hansen blev gift i 1923 i Frbg. kirke med forretningsfører Oluf Axel Hastrup Schmidt. Hans forældre var: direktør Aksel Frederik Schmidt og Margrethe Hastrup.

 

 

 

 

 

 

I 1809 var der en tændstikfabrik i Skælskør, med hovedkontor i København, Gl. Kongevej 15, F. På fabrikken i Skælskør var en fabriksbestyrer Schmidt, måske et familiemedlem til Victor Olsens kone Elisabeth Emilie Henriette Schmidt, Skælskør.

Tændstikfabrikken gik konkurs og blev overtaget af Gosch.

 

I 1940’erne arbejde vores familiemedlem Birthe Andersen, datter af Ellen Olsen, født 1895 i Vordingborg (kusine) på tændstikfabrikken Gosch. Ellen Olsen var datter af bogholder Christian og Ida Olsen, f. Blohm. (også faddere ved ovennævnte barnedåb af Victors og Elisabeths børn).

 

Vedr.: Ida Blohm født i Hamborg i 1868, gift med Chr. Peter Valdemar i 1885 i Vordingborg. Der er en formodning om, at hun har en familieforbindelse til grundlæggeren af skibsværftet Blohm og Voss i Hamborg, men dette er endnu ikke bekræftet.

 

tilbage Se flere foto og dokumenter vedrørende Victor Olsen