|
En historisk beskrivelse om Milius Weile på Bülowsvej 34, matr. nr. 13-d, fra 1854 til 1867, og om F.C. Bülow. af efterkommer Mogens Weile, oktober 2007 Et stort område mellem Gl. Kongevej og Ladegårdsåen, (Åboulevard i 1897), blev opkøbt af inspektøren ved Ladegården, Frederik Christoffer Bülow (f.1811- d. 1890). F.C. Bülow var en af den tids største jordspekulanter, og da første del af frigivelsen af det militære demarkationsterræn blev indledt i 1852 foretog han betydelige jordopkøb, både på Frederiksberg og på Blågårdsområdet mod Nørrebro. For at illustrere de fortjenester, han og andre kunne opnå ved køb, salg og videresalg af jord på den tid til diverse bygherrer, steg villagrundene på Frederiksberg i årene 1852-57 med 50 til 100 pct. På Frederiksberg opstillede Bülow den servitut ved videresalg af jord, at arealerne skulle være til villakvarterer og til lav villabebyggelse.
Et hus på Bülowsvej matr. nr. 13- c (nr. 34-36), var et af de huse der blev opført i et af Bülows første villakvarterer på Frederiksberg. Milius købte en
ejendom
Milius Weile købte matriklen 13- d, mellem Thorvaldsensvej og Fuglevangsvej den 25. oktober 1854. Prisen var 2000 Rd. Milius betalte 600 Rd. i udbetaling. Skødet på ejendommen blev underskrevet af Bülow og Milius Weile den 14. januar 1857. Han solgte ejendommen igen i 1867 til inspektør ved DSB, Rudolph Rothe Haarløv. I 1864 og i forbindelse med anlæggelsen af jernbaneforbindelsen mellem Frederiksberg og København, blev togskinnerne - så at sige - lagt i Milius’s baghave. Omkring 1902 lejede/købte Poul Bergsøe matriklen og startede og opførte sin metalvarefabrik på grunden. Det formodes at huset der en gang havde været Milius Weiles hus, blev benyttet af Bergsøe helt frem til nedrivningen i 1934. I 2007 ligger der nu en idrætshal.
F.C. Bülow fik i forbindelse med udstykningen af villagrundene opkaldt en vej efter sig selv, nemlig Bülowsvej. Jordspekulanten Bülow der tillige var Rådmand i København 1858-70 ønskede fra starten, at sætte sig et varigt eftermæle i byrummet. Den direkte årsag til anlæggelsen af vejen var dog, at Bülow som følge af private grundinteresser ikke kunne få lov til at forlænge H.C. Ørsteds Vej frem til Gl. Kongevej, og som en slags selvtægt anlagde han derfor en vej på nogle markstykker i sit eget navn. Fra landlig idyl – til industriforurening Den hastige omdannelse af Frederiksbergs 8,7 km2, fra land og landliggerområde til en storbyenklave i København, har således sit grundlag i Københavns hastigt voksende befolkning. Som følge af jernbanenettets udbygning med bl.a. Vest-banens linjeføring over Frederiksberg fra midten af 1860’erne, blev Frederiksberg kommune direkte forbundet med landets hurtigt voksende jernbanenet. ”Frederiksberg Banegård” blev fra 1867 en station på hovedlinjen København-Korsør. I ”Nyt fra Arkivet”, Glostrup Lokalhistoriske Arkiv nr. 32, 2004 kunne man læse: ”For nogle dage siden kom Schou og jeg forbi ejendommen nr. 34 på Bülowsvej. Vi havde i dagevis talt om at anlægge en fabrik for aftinning af blikaffald og så nu skiltet ud til vejen, hvorpå der stod: Fabrikslokaler til leje. Lad os gå ind og se på sagerne, siger Schou”. Det tog ca. 1 måned for de to venner at tage den store beslutning: etablering af en fabrik for aftinning af blik efter Paul Bergsøes patent. Den første opgave lød på tegning af aktier i Dansk Elektrokemisk Fabrik A/S, som fabrikken skulle hedde. Fabrikken var klar til start, og den 27. februar 1903 kunne Paul Bergsøe skrive i sin dagbog: ”Vi har i dag solgt den første post tin i blokke: 2.202 pund à kr. 1.19 til Carl Lunds fabrikker. Fabrikken synes at være på rette vej”.
Billedet th.: amerikabåden "Frederik den 8" får varelevering fra Poul Bergsøe. Sammenfald: vores farfar/morfar Carl Henrik Weile sejlede flere gange med skibet som tjener.
På billedet tv.: ses Poul Bergsøes søn Svend i en metalbunke på Bülowsvej 34 i 1904. Svend blev gift med skuespillerinden Bodil Kjær.
|
