Kronens Artilleriregiment 1 AA soldaterkammerater

Kronens Artilleriregiment 1. AA

1. Batteri

Sjælsmark Kaserne fra 4. marts1963 til 27. juni 1964

Fotoside 1

Sct. Barbara`s dag den 4. december 1963 med STBT. på højre fløj.

Den 30. juni 1963 fejrede Kronens Artilleriregiment 10 års fødselsdag. I den forbindelse blev der afholdt parade og forældredag, hvor regimentet fik lejlighed til at demonstrere sine færdigheder for familie og venner. Billederne herover er på den store eksercerplads foran "kosten". På billederne ses en deling Lotter, stabsbatteriet og 1.BT basserne. Ved lotterne ses oberst Engells svigersøn, premierløjtnant F. Blixenkrone-Møller. Bag oversergenten: major Johannes Fabricius og foran premierløjtnant Jørgen Simonsen med sabel. Billeder og oplysninger fra dagen er leveret af 534072 Poul Dueholm 3. deling STBT årgang 1962/64. Kronens Artilleriregiment blev nedlagt den 29.7.2005.

Tv.: 1. BAT's belægningsstuehus og major Halskovs ("lille Viggo") kontor. I midten: En flok glade rekrutter på belægningsstuen i 1963. Th.: 563359 Leif Nielsen – i midten 563360 Thaysen th.: 563277 Pedersen? spiller kort på samlingsstuen.

Tv.: sergent Christensen, 397, 330, 391 Nielsen, 236 Johansen, 321 Juhl. En tur på fælleden med skovl og spade under en beredskabsvagt.

Tv.: 563330 Weile bevæbnet med spade på Fælleden ved Sjælsmark. Th.: 330 Weile "generalen" 402 Jørgensen, Løjtnant Christiansen, 309 Christensen og 297 Ostesen. Sandsynligvis et sted i Nordsjælland. 330 fik tildelt øgenavnet "generalen" af 396 Jensen. 330 havde smykket sin udgangsuniform med blankpolerede knapper, både små og store og på skulderstropperne. Major Halskov påtalte udsmykningen og beordrede knapperne udskiftet med alm. plasticknapper. Hans begrundelse var - i 396 s påhør - "de (330) kunne nemt blive forvekslet med en general". Derfor øgenavnet.

Tv.: 5. kanon på efterårsmanøvren på Lolland i 1963. 335, 309, 303, 336, 402 og 297. I midten: Premierløjtnant Jørgen Simonsen 25 år gammel på Rungsted Station. Det var ikke alle der var lige begejstret for "fodsimon" Han var en hård banan. 563330 "Generalen" fortæller om Simonsen:

"Simonsen kunne jeg egentlig godt li' bl.a. fordi han på mange måder var et mandfolk. Han var ikke bange for at vise soldaterne vejen, hvilket han i et af flere tilfælde demonstrerede ved at være den første mand der kravlede gennem tyrens røvhul osv. Også ham og jeg blev gode "venner" Det skyldes en af hans uovervejede (ivrig og utålmodig) handlinger under en forældredag, hvor vi lige udenfor Nordporten skulle demonstrerer vores færdigheder (en K1 sidder yderst på traktoren og er derfor den sidste mand der sætter sig op). Da Simonsen åbenbart mente det gik for langsomt gav han mig et ordentligt spark i røven. Mit prompte svar var: hr. præmiereløjtnant det vil de blive indberette for. Det blev han, men under en efterfølgende samtale på Halskovs kontor, endte sagen med et forlig. Som Halskov sagde, ”det er en alvorlig forseelse fra Simonsens side at sparke en soldat, og kan skade hans fortsatte karriere”. På den måde blev vi gode "venner".

Simonsen tilhørte den kategori der troede på eksercits som midlet til at skabe sammenhold – og lydighed.

I 1963 blev han kendt vidt omkring som den ansvarlige officer ved 1. BT der leverede et batterilag ved en såkaldt salveskydning fra Kalvebod Brygge. Efter en nedtælling affyredes granater fra alle 8 rør på en gang. Braget hørtes adskillige kilometer væk, og ruderne dirrede eller knustes på Københavns rådhus, som ligger blot 6 km. væk. Konsekvensen blev et forbud mod skydning på Amager med 155mm Haupitz.

Th.: Simonsens soldater på vej på orlov. Fra venstre: 319, 326, 330, 327 og 321. Med ryggen til: sergent Jacobsen. Jørgen Simonsen sluttede sin militære karriere som oberst i 1998. På trods af sparket på Sjælsmark under forældredagen og salveskydningen på Kalvebod Brygge har disse hændelser ikke skadet hans karriere. Undervejs har Simonsen modtaget kommandørkorset af Dannebrogsordenen og hæderstegnet for god tjeneste ved hæren, ligesom han har modtaget to FN-medaljer.

Tv.: 3 kanons mandskab. 3 kanon var batteriets arbejdspjece, som kørte fædrelandet rundt for at forvirre fjenden. På billedet th., 3 kanon er ved at pakke sammen efter en våd nat, hvor vi sov på presseningen. Yderst th. lige bag 322 Pihl ses 3. kanons store problembarn sergent Mortensen. Billederne er fra efterårsmanøvren på Lolland og Falster i 1963. Den lokale befolkning var meget venlige og bød soldaterne på både forplejning og et varmt bad.

Regimentet afsluttede efterårsmanøvren med en stor festlighed for soldaterne på et stort hotel/forsamlingshus i flere etager i Sakskøbing. Festen fik en brat afslutning da 1. og 2. batteri startede en forrygende slåskamp. Resultatet blev, at vi blev beordret til samling på havnekajen, for at blive transporteret retur til vores lejr.

Tv.: Håndvåben skal renses og th.: K 1, 330 får libellerne til at spille.

De fire foto herover: 236 og 330 lufter tæerne mens sokkerne hænger til tørre. 1 BAT går i stilling ved en sø. En halv time efter var der opbrydning, kanonerne sank. 236 og 300 med et 12,7 maskingevær. Der blev gravet mange skyttegrave under den kolde krig. Her i Nord Sjælland.

Tv.: Soldaterfest på "Vikingbådene". 321 Juhl, 209 Albertsen og 318 Grønbech med koner og kærester. Th.: 301 Sørensen fra køkkenvognen. Christian Neye (træmand), 330, 321's kone Jette og 353 maleren. Christian Neye kom til 1. batteri fra Bornholm. Han er gudfar til 330's datter.

Den 3. januar 2012 fremsendte 563400 Torben Høirup med en venlig hilsen disse to foto. Nogle dage efter 50 mere. En del af billederne kan ses på fotosiderne 2 + 3. Torben var beregner og sendte skydedata til pjecerne.

Befalingsmand:

Svend var rekrut ved 2 batteri 1962

Tv.: rekrut Svend Poulsen-Hansen. i 1962 ved 2. batteri. Halvandet år efter: den 1. januar 1964 kom Løjtnant Svend Poulsen-Hansen til 1. Batteri, 6 måneder før vores hjemsendelse. Svend var OBO 1 (Finn Ibland OBO 2). Svend forlod militæret som premierløjtnant (R) i 1970. Radiomotorvognsførerne på OBO 1 var 325 Thygesen og 342 Bronee. I maj 2010 skriver Svend til 330: "der var ingen tvivl om, at 1.Bat kunne leverer varen". Th.: Svend som civil.

Befalingsmænd:

Øverst tv. sergent Mortensen (problembarnet på 3. kanon). Nr.4: sergent Svend Poulsen-Hansen. Nr.4 i midten: Finn Ibland. Finn gik i skole på Søndermarkskolen Kbh. F. Nr. 2 nederst: sergent Poulsen. Herunder de fire befalingsmænd fra holdet ovenover der kom til 1. batteri januar 1964.

Andre:

Kp. Bech 330s stuekommandør i rekruttiden

Med henvisning til lov om ophavsret, må ingen billeder fra denne hjemmeside kopieres eller gengives andre steder, uden tilladelse! Foto Mogens Weile og Rasmus Nielsen og søn.