![]() |
Kronens Artilleriregiment 1. AA 1. Batteri Sjælsmark Kaserne fra 4. marts1963 til 27. juni 1964 Soldaterkammerater |
![]() |
| Kronens Artilleriregiment kan føre sin historie
tilbage til Det Kongelige Regiment på Chr. IV´s Tøjhus i København og
Danske Artilleri Corps fra 1684. I 1842 blev navnet 1.
Artilleriregiment, i 1909 1. Feltartilleriregiment og i 1958 Kronens
Artilleregiment, som var placeret på Bådmandsstrædes Kaserne indtil
1953, da regimentet flyttede til den nybyggede Sjælsmark Kaserne i
Nordsjælland. Regimentet er ligeledes tidligere sammenlagt med
Sjællandske Luftværnsregiment fra Avedørelejren. Kort fortalt om en artilleriafdeling (AA) og et batteri (BT): AA bestod af 2 lette (105 mm Haubitser), 1 middeltungt (155 mm Haubitser) og et stabsbatteri. 1. BT indgik i 1. AA, som igen indgik i 1. sjællandske brigade. Større øvelser som efterårsmanøvre og vintermanøvre fandt sted i en brigaderamme. De otte pjecer (haubitser) var delt i to halvbatterier, hvor bl.a. LT Svend Poulsen-Hansen var (obo 1). Den enkelte pjece omfattede otte - ti menige. En pjece blev ledet af en sergent eller en korporal. De enkelte pjecer vejede 7 tons, og ”traktoren”, en Diamond vejede det samme. Rækkevidden var max. 15 km. Batteriets kommandostation for beregning af skuddata (højde og retning) til pjecerne oprettedes ved stillingen. Skudordrerne kom fra observationsofficererne (OBOerne), som var placeret ved de kæmpende enheder, infanteri og kampvogne i fronten. Sanitetsvogn, madvogn m.v. befandt sig i stillingen. Under en større øvelse kunne batteriet forvente at blive flyttet 3-4 gange i døgnet. Ildstøtteenhedernes opgave var: "at levere ildkraft på rette tid, på rette sted og med den rette mængde". Regimentet på Sjælsmark Kaserne var fra 1982 en sammenlægning af Kronens Artilleriregiment på Sjælsmark Kaserne og Sjællandske Artilleriregiment på Holbæk Kaserne. I dag i Varde. Læs mere om Kronens Artilleri på Sjælsmark: historien |
|
|
| Den 4. marts 1963 ankom 200 civilister til Sjælsmark Kaserne for at aftjene deres værnepligt i 1. Batteri. 1. BT udviklede sig til det bedste batteri i artilleriregimentes historie. Fx. under kommando af præmierløjtnant Simonsen vandt 1. BT. samtlige eksecitskonkurrancer i hele perioden fra start til hjemsendelsen den 27. juni 1964, både over 2. BT, 3. BT og Den kgl. Livgarde. 1. BT overgik alle - trods de tunge 155 mm Haubitzer - var batteriet altid de første der kunne melde sig skudklar på øvelser og manøvre. |
Rekrutter og befalingsmænd 1963:
fotoside 1 - fotoside 2 - fotoside 3 - dokumenter - Små fortællinger fra soldatertiden