|
Kongen kendte Milius
Da Frederik VII. var
blevet konge i 1848 forlagde han residensen til sit elskede Nordsjælland.
Det lille, stilfærdige Hillerød, vågnede så at sige af Tornerosesøvnen og
fik nu både en konge og en daglig vagtparade, der trak op med klingende
spil til stor glæde for byens indvånere.
Og Ikke bare vagtparade fik man , men også et lille nyt ensemble fulgte
med den musikglade konge, - et messingensemble: "Hans Majestæt Kong
Frederik VIIs Jagtmusik på Frederiksborg Slot".
Musikerne i jagtmusikken var alle hoboister ved Livgardens til Fods'
Musikkorps, og når Frederik VII residerede på Frederiksborg Slot, lå
musikkorpset samt et kompagni af Livgarden til Fods indkvarteret hos byens
borgere, ligesom et detachement af Den Kgl. Livgarde til Hest (Hestgarden)
lå på den forreste slotsholm.
Frederik VII havde med sit joviale væsen en nærmest faderlig omsorg for
sine musikere og kaldte flere af dem ved navn, ligesom han kendte til de
enkeltes familieforhold. De var "hans" musikere, som han stolt viste frem.
Kongen tilbragte gerne sin tid i det nordsjællandske, ikke mindst på hans
elskede slot, Jægerspris, og her fulgte Jagtmusikken fra Frederiksborg
ham. Også på sine arkæologiske udgravninger var hans musikere med og
musicerede under de til tider lukulliske udgravningsfrokoster.
Det fortælles også, at kongen ved flere lejligheder havde sin jagtmusik i
sit følge, når et turnéteater holdt forestilling i en nordsjællandsk kro.
I mellemakten underholdt musikerne så med de sidste nye Lumbyeske toner
fra hovedstaden. Hans Majestæt Kongens Jagtmusik deltog i kongejagterne,
hvor de ligeledes formodes at have spillet til jagtfrokosterne i
"Badstueslottet". En del af partiturets numre har endvidere små
anmærkninger, der knytter sig til de personer, som stod kongen nær; under
en march står således "kammerherre (Fritz) Blüchers favoritmarch". En
anden komposition af August Dehn, "Paa Jagten", oplyser os, at den er
komponeret på "Frederiksborg 18/1 1850".
På Jægerspris Slot muntrede kongen sig med klapjagter i vinterhalvåret,
hvor han foruden sit jagtkapel selv bidrog med musik; på en islænderhest
ledte han klapperne gennem såterne med sit signalhorn, hvorpå han blæste
de militære udførselssignaler; avancer, retirer, holdt, træk til højre
etc.
Frederik VII satte musikken højt, og i hans regeringstid talte den samlede
militærmusikerstand i Danmark 600 mand. Et tal, der aldrig siden er blevet
overgået. Men musik skulle der til, når kongen var på sine rejser i
provinsen. Det fortælles fra et af majestætens mange ophold på slottet
Glyksborg, at en til middag indbudt samling holstenere engang mødte op
uden deres koner - en åbenlys foragt for grevinde Danner, - Frederik VII
blev rasende, og resten af aftenen blev der på kongens befaling dineret
til én eneste melodi; "Den Tapre Landsoldat", der uafladeligt blev spillet
af et musikkorps. Musikken kunne også bruges som politisk
opdragelsesmiddel-
Kilde:
http://www.brassensemble.dk/jagtmusik.htm
tilbage
til Milius Weile |