Kongen kendte Milius

Da Frederik VII. var blevet konge i 1848 forlagde han residensen til sit elskede Nordsjælland. Det lille, stilfærdige Hillerød, vågnede så at sige af Tornerosesøvnen og fik nu både en konge og en daglig vagtparade, der trak op med klingende spil til stor glæde for byens indvånere.
Og Ikke bare vagtparade fik man , men også et lille nyt ensemble fulgte med den musikglade konge, - et messingensemble: "Hans Majestæt Kong Frederik VIIs Jagtmusik på Frederiksborg Slot".

Musikerne i jagtmusikken var alle hoboister ved Livgardens til Fods' Musikkorps, og når Frederik VII residerede på Frederiksborg Slot, lå musikkorpset samt et kompagni af Livgarden til Fods indkvarteret hos byens borgere, ligesom et detachement af Den Kgl. Livgarde til Hest (Hestgarden) lå på den forreste slotsholm.

Frederik VII havde med sit joviale væsen en nærmest faderlig omsorg for sine musikere og kaldte flere af dem ved navn, ligesom han kendte til de enkeltes familieforhold. De var "hans" musikere, som han stolt viste frem. Kongen tilbragte gerne sin tid i det nordsjællandske, ikke mindst på hans elskede slot, Jægerspris, og her fulgte Jagtmusikken fra Frederiksborg ham. Også på sine arkæologiske udgravninger var hans musikere med og musicerede under de til tider lukulliske udgravningsfrokoster.

Det fortælles også, at kongen ved flere lejligheder havde sin jagtmusik i sit følge, når et turnéteater holdt forestilling i en nordsjællandsk kro. I mellemakten underholdt musikerne så med de sidste nye Lumbyeske toner fra hovedstaden. Hans Majestæt Kongens Jagtmusik deltog i kongejagterne, hvor de ligeledes formodes at have spillet til jagtfrokosterne i "Badstueslottet". En del af partiturets numre har endvidere små anmærkninger, der knytter sig til de personer, som stod kongen nær; under en march står således "kammerherre (Fritz) Blüchers favoritmarch". En anden komposition af August Dehn, "Paa Jagten", oplyser os, at den er komponeret på "Frederiksborg 18/1 1850".

På Jægerspris Slot muntrede kongen sig med klapjagter i vinterhalvåret, hvor han foruden sit jagtkapel selv bidrog med musik; på en islænderhest ledte han klapperne gennem såterne med sit signalhorn, hvorpå han blæste de militære udførselssignaler; avancer, retirer, holdt, træk til højre etc.

Frederik VII satte musikken højt, og i hans regeringstid talte den samlede militærmusikerstand i Danmark 600 mand. Et tal, der aldrig siden er blevet overgået. Men musik skulle der til, når kongen var på sine rejser i provinsen. Det fortælles fra et af majestætens mange ophold på slottet Glyksborg, at en til middag indbudt samling holstenere engang mødte op uden deres koner - en åbenlys foragt for grevinde Danner, - Frederik VII blev rasende, og resten af aftenen blev der på kongens befaling dineret til én eneste melodi; "Den Tapre Landsoldat", der uafladeligt blev spillet af et musikkorps. Musikken kunne også bruges som politisk opdragelsesmiddel-

Kilde: http://www.brassensemble.dk/jagtmusik.htm

 tilbage til Milius Weile