| Mogens Weile skriver: Svend Erik og jeg var i flere år var de bedste venner. I 1955-56 boede Svend Erik hos mig og min mor på Joakim Larsens vej 15. Forhistorien er at Svend Eriks far, Oskar Otto Nørregaard og mor, Lilly Henriette Nielsen, var blevet skilt. Efter skilsmissen havde de anbragt Svend Erik på et pensionat i Smallegade. Svend Eriks mor arbejdede som husbestyrerinde bl.a. i en periode hos Poul Bundgaard. Svend Eriks far der var salgschef og disponent hos Sadolin og Holmblad, og i særdeleshed det man kalder en levemand, havde ikke megen tid til Svend Erik. Oscar boede i sin villa på Lindehøjen 6 i Vanløse på 1 sal, men tilbragte det meste af sin tid i restaurant ”Lorry” og i selskab med – den en del yngre – cigaretpige Susanne. Susanne flyttede til tider ind hos Oscar i Vanløse. I stueetagen boede vores overbo’s datter Irene Christoffersen fra Joakim Larsensvej 15., med barn og sin noget ældre mand (hendes klasselærer). Situationen for Svend Erik var selvsagt ikke den bedste. Vores mødre talte sammen og fandt, at det kunne være en løsning, hvis Svend Erik flyttede ind hos os - og det var det. Vi fik på den baggrund mange spændene oplevelser sammen og det blev også Svend Eriks springbræt til sin senere gloværdige karrierer som musiker, idet det var min bror Bent der meget tidligt så Svend Eriks talent og præsenterede ham for bl.a. Jørgen Graungård. (På ABC-teatret i efteråret 1956). De fleste klassekammerater husker sikkert, når Svend Erik hev sine trommestikker op af tasken, og demonstrerede sin kunnen på skolebordet. Svend Eriks far havde et voldsomt temperament, og jeg husker tydeligt to episoder. Vi ankom til Lindehøjen en aften ved 19 tiden, Susanne var på besøg og Svend Eriks far bad os om at forsvinde omgående. Svend Erik blev vred og kastede sine nøgler efter sin far. Jeg fik en hånd på nøglerne i flugten og forhindrede at de ramte Oscar. Denne dåd blev straks honoreret med ikke mindre end 100 kr. Svend Erik og jeg gik herefter over på Jernbane Cafeen og spiste aftensmad og bagefter i Vanløse Bio. Fine forhold under uheldige omstændigheder for to knægte på 14 år, og det skete ret ofte, når vi var til ulejlighed. En anden og mere kedelig episode opstod umiddelbart efter at Svend Erik havde fået sit første rigtige trommesæt af sin far. Oscar ville ikke høre på al den støj, og bad os gå og tage trommerne med ned i lysthuset i haven. Her fik den ikke for lidt. En halv time efter stod Oscar i døren, og uden et ord gik han hen og tog fat i trommer og tilbehør og smed det hele ud i haven, og flere af instrumenterne gik i stykker. Det ramte Svend Erik hårdt og vi fortrak skyndsomt i stor skuffelse til Joakim Larsensvej. En uges tid efter da der var faldet ro over lejren, fik Svend Erik det istandsatte trommesæt tilbage. Vi havde selvfølge også positive oplevelser. Svend Erik havde en halvbror, husker ikke navnet. Han var søn af Oscars første ægteskab med Gundhild. Han var rejst til USA og arbejdede dengang med autolak i Detroit. I 1955 kom han og hans familie på besøg hos Oscar. Med sig havde de en stor lyseblå og åben Cadillack, og det kunne nok være de skulle se København og omegn. Svend Erik og jeg fik fornøjelsen, at komme med på udflugterne, som selvfølgelig gik til Lorry, de små haver i Pile Alle, til Oscars sommerhus i Brøndbyøster o.m.m., hele vejen rundt på turene med fin og dyr forplejning. I sommeren 1955 tilbragte vi megen tid sammen i Nordhavnens lystbådehavn og på Øresund. Min bror Bent havde købt en ældre kutter sammen med sin barndomsven Viggo fra Nyboder og Lendy der var bassist i Det kgl. Kapel. Båden havde vi været til med til at gøre i stand og bagefter nød vi sejlturene. En dag i 1956 flyttede Svend Erik fra os på Joakim Larsensvej, vi begyndte at arbejde, først som piccoloer i forsikringsselskaber, senere kom vi begge i lærer, jeg som typograf og Svend Erik som maler, og langsomt mistede vi forbindelsen med hinanden. Svend Erik døde desværre alt for tidligt den 23. dec. 2002. Svend Erik blev født den 6. februar 1941 og døbt den 27. april i Lindevangskirken. Svend Erik blev begravet i familiegraven på Søndermark kirkegård, samme sted som sin far og hans første kone Gundhild. Svend Erik har en datter, og en søn der i dag bor i ejendommen i Vanløse, han er trommeslager. Mogens Weile 2009 |